Books / nonfiction / strikkeopskrifter

Flid, fedt og snyd : strikkehåndbogen


Description


117 strikketeknikker vist med både tekst, billeder og et videolink.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Aug. 2019

By

By

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 2. Aug. 2019

Virkelig fin lille strikkehåndbog for begyndere. Velegnet til alle der vil i gang med at strikke eller har brug for at få frisket diverse teknikker op.

"Flid, fedt og snyd" er Lene Randorffs nye strikkebog, som denne gang har fokus på strikketeknikker og det grundlæggende håndværk ved strikning. Bogen indeholder 117 strikketeknikker vist med tekst og billede samt video via QR-koder ved alle teknikker. Bogen er opdelt i tre kapitler; Flid - som handler om at slå masker op, lukke af, læse opskrifter og andet grundlæggende. Fedt - som indeholder anvisninger på ind- og udtagninger, sammensyninger, opsamling af masker, hæftning, knaphuller mv. samt Snyd - der indeholder afsnit om diverse problemer der kan opstå, hvordan man løser småfejl , maskeforbrug mm. Til slut stikordsregister. Forfatteren har webshoppen Lillestrik.dk med bl.a. salg, videoer og opskrifter.

God og meget anvendelig begynderbog med tydelige og forståelige anvisninger af hvordan man strikker. Lækkert og enkelt layout i et kvadratisk format med ringbindryg og fine farvefotos.

Vil man supplere de nylærte strikketeknikker med små lette opskrifter vil Lær at strikke! være velegnet. Den indeholder en samling af lette strikkeopskrifter til børn og voksne begyndere.