Books / nonfiction for children

Floder


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. July 2005

By

By

Hans Radsted

d. 4. July 2005

Bogen er en del af en serie, som behandler tværgående geografiske emner som bjerge, kystområder, ørkener og som her floder. Bogen kan læses med udbytte fra omkring 13 år og indgå i geografiundervisningen, men den kan også bruges individuelt af særligt interesserede, der nok vil blive fanget af de flotte farveillustrationer. De vil så til gengæld ikke få så meget at vide om de enkelte ting, for bogen forsøger at favne hele verden og de fleste emner relateret til floder. I geografiundervisningen vil bogen eksempelvis kunne indgå i et trinmål om vandets kredsløb i CKFområdet "Naturgrundlaget og dets udnyttelse". Bogen er opbygget med 21 dobbeltopslag, der eksempelvis behandler store floder, sediment og erosion, slyngninger og søer, dyreliv, teknologi, oversvømmelser og turisme. Foruden den korte brødtekst findes bokse med fakta, omtaler af steder i relation til illustrationer og da også nogle få om mennesker. Der er en ordliste, en informationsliste og et stikordsregister. Illustrationerne er både velvalgte og flot reproduceret, men den tilhørende tekst indeholder nok mange oplysninger, men kommer bestemt ikke i dybden og efterlader ind imellem læseren med en del ubesvarede spørgsmål. Der findes kun et enkelt kort over verdens største floder, hvor Donau endda vises i en noget forkortet udgave.



Information and editions