Stor og flot bog, der fortæller om spændende og pudsige fakta om verdens vandveje, floderne. For børn og unge på 10-14 år og voksne.
Sagn, kulturhistorie og historie om floder og have fortælles efterhånden som de forskellige floder og have på en verdensomsejling beskrives. Der fortælles om vandfald, vikinger, flyvefisk, hammerhajer, havfruer og flodguder. Der startes med hele verden på et kort og så Europa. Det første land er Storbritannien med Themsen og en række kuriøse fakta. Baggrundene i hvert opslag er ensfarvede i douce farver, fx grønne, rødlig og lilla. Teksten står i overskuelige afsnit henover landet eller verdensdelen. Nogle gange er teksten buet. Der er tegnede illustrationer, der passer til teksterne af fx hvaler, hajer, skibe og folk i landet. I afsnittet om Afrika er der tegnet en stor hval, og i de tre tekstafsnit fortælles om de forskellige hvaler, som fx bardehvaler. I det nordlige Afrika er der et par linjer om Sahara ørkenens udbredelse. Illustrator og forfatter har også udgivet Find med Finn.
Det er en dejlig stor bog at gå på opdagelse i for rejselystne opdagelsesrejsende. Det er en lang billedfortælling om floder, hav og lande. Sagn, kultur og biologi hænger fint sammen og giver en fin oversigt.
Der findes også fagbøger med fotografier og mange geografiske fakta om nogle af de store floder i verden, som fx MississippiYangtze og YangtzeDer findes også fagbøger med fotografier og mange geografiske fakta om nogle af de store floder i verden, som fx Mississippi og .