Flygtige papirer : lutter nye digte

Denne nye, omfangsrige digtsamling minder nu og da om et overflødighedshorn. Jac skriver oplagt, varieret og prøver at smitte os med sin optimistiske vision af verden, sit syn på dagen ogvejen, livet, kærligheden og naturens fantastiske fænomener. Der er digte nok i bogen og ord og ordopfindsomhed en masse, men alligevel lykkes meget lidt i bogen, fordi det digteren dyrker først ogfremmest er sin positur, sin maner, sin ret til som poet at være glad-fjollet, ungdommeligt kåd, narcissistisk etc. Den poesi, der kommer ud af det, bliver derefter. Det bliver, trods forsøg på detmodsatte en kredsen på stedet, hvor man hurtigt bliver mæt af Jacs linjegentagelser, effektjagende paradokssammenstillinger og træt af at høre ham besynge sit nære, nære liv, træt af de infantileselvspejlinger. Så hårdt må jeg udtrykke det om en bog, hvor jeg uden held har spejdet efter nyt poetisk liv hos en fhv. sprælsk lyriker. Der er desværre ikke meget at komme efter.

Read the full assessment