Books / nonfiction for children / quizzer

Fodbold-quiz : en krønike


Description


Quizbog med ca. 400 spørgsmål fra fodboldens verden. Fra Knud Lundberg til Michael Laudrup-æraen og videre frem til nutidens fodboldstjerner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2006

By

By

Ulla Møller

d. 7. Feb. 2006

En quiz hvor børn og voksne (drenge og mænd) kan dyste om paratviden i et halvt århundredes fodbold. Bogens forord giver ideer til at bruge bogen, så pointfordelingen bliver blot nogenlunde retfærdig. Som fodbold bør det være et holdspil, og de yngste deltagere kan tildeles ekstra credits, da de i høj grad spiller med et "handicap". Hvilken 10-årig er mon i stand til at nævne selv nok så kendte spillere fra midten af forrige århundrede endsige deres tilnavne? En fodboldinteresseret kollega, hvis erindring om fodbold strækker sig tilbage til den periode, fandt personligt spørgsmålene lette, men vurderede også, at de fleste børn og unge ville opfatte spørgsmålene om bl.a. historie og europæisk fodbold som svære, mens spørgsmål om fodboldteknik og dansk fodbold hører til i den lettere ende. Bogen placerer sig efter min mening mellem to stole, da fodboldinteresserede børn og unge vil finde den for svær, mens voksne med viden om emnet vil finde den for let. I 2005 udkom Den store fodboldquiz, der er sværere og derfor er mere udfordrende for den voksne, der vil teste sig selv, mens nærværende titel nok især egner sig til festlige lejligheder i fodboldklubben, hvis der skal dystes andre steder end på grønsværen.