Forf., tidligere Information, nu Tipsbladet genfortæller veloplagt, underholdende og præcist VM 82 historie, fra første kvalifikationskamp i sep. 1980 til den spændende finale i juli 1982.Opbygget på samme måde som forf.s bog om VM i Argentina, 1978, gennemgås først alle kvalifikationskampene, så følger et kort afsnit om Spanien i sommeren 82, og endelig en gennemgang af alle 52kampe i slutrunden. På grund af PHHs levende og præcise skrivestil, der bunder i en kæmpemæssig viden om international fodbold, kan bogen læses som en ren og skær underholdning, en genopfriskningaf de mange spændende kampe der flimrede over skærmen mellem 1980-82, men kan også på grund af de afsluttende matchfacts og et uundværligt personregister, fungere som opslagsbog. Ill. med 24 s/htavler. Kan læses fra 14 år, og er den første egentlige bog der udkommer på dansk om VM (der er udkommet et par hæfter fra Alt om Sport), og helt sikkert hovedværket om fodboldfesten anno 1982.