Books / fiction for children / humor

Fødselsdagsfest for Lotte


Description


Billedbog. Endelig har Lotte fødselsdag, og hun fantaserer om, hvordan hele gården forbereder en fest for hende. Men hvad er nu det? Alle har vist glemt Lottes store dag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2016

By

By

Louise Urban Andersen

d. 29. Jan. 2016

Endnu en bog i serien om den søde ko, Lotte, der denne gang har fødselsdag. Bogen kan læses af alle børn fra 3-6 år.

Lotte vågner endelig op til den dag, hvor det er blevet hendes fødselsdag. Imens hun deler post ud, forbereder hele gården en stor fest for hende - eller det er i hvert fald, hvad Lotte tror. Da hun vender hjem til gården, er alt, til Lottes store skuffelse, nemlig som det plejer. Der er ikke bagt kage eller pyntet op med balloner, og den blå fødselsdagsstol står stadig på loftet. Lotte forsøger forgæves at gøre gårdens beboere opmærksomme på, at der er noget, de har glemt. Lotte er skuffet og beslutter sig for at fejre fødselsdag for sig selv, men det er bare ikke helt det samme. Pludselig bliver hun overrasket af alle de andre, der har ledt efter hende. Der er nemlig arrangeret en stor fest for hende.

Lotte er en elskelig ko, der sætter ord på de følelser, som alle børn kender. Denne søde billedbog handler om forventningens glæde, men også om at kunne håndtere skuffelse. Bogen passer rigtig fint til målgruppen med sine søde illustrationer og den simple historie.

Steffensmeiers bøger om Lotte minder om Sven Nordqvists bøger om Peddersen og Findus, der rammer samme målgruppe. Lotte har tidligere holdt fødselsdag i pegebøgerne af samme forfatter Lotte fejrer fødselsdag.