"Albummet er dedikeret til sønnen og tager sig ud som en slags overleveret musikalsk scrapbog med udklip fra farmands liv fra før, sønnike kom til verden. Sentimentalt? Også i den grad. Men Seebach er vanen tro helt ligeglad. Man kan mærke, at det er noget, han brænder for at fortælle ... Og jeg synes faktisk, at han langt hen ad vejen lykkes med sit foretagende. »Farfar Sang« er noget af det bedste, jeg har hørt fra Seebach ... Rasmus lyder som snydt ud af næsen på sin far, og (...) generelt er pladen bedst, når Seebach trækker tråde til faren. »Luk det ned« er en ulmende, mørk disco-sag, der hviler på et sample af en gammel Tommy-sang, mens Rasmus decideret synger duet med sin far på dennes gamle vuggevise »Andeby«. Her kammer det dog over i det pladdersentimentale, og ja, det sker jo altså vanen tro også flere andre steder undervejs. Som sådan er alt jo, som det skal være i Seebach-land".