Books / fiction / roman

Første sommer


Description


Laura er Alec's anden kone, og hun er sig skyggen af hans første kone og datteren meget bevidst. Et langt rekreationsophold hos familie i Cornwall bringer orden på forholdene og følelserne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. June 1996

By

By

Elsebeth Kristensen

d. 20. June 1996

Den første sommer udkom på originalsproget i 1984, og oversættes nu i kølvandet på Rosamunde Pilchers store succes blandt de danske læsere. En stor del af romanen foregår i det Cornwall, som vi efterhånden kender så godt fra andre af Pilchers bøger, f.eks. Vejen hjem fra 1996 og Før stormen fra 1995 (2.udg). Laura er - efter en mindre operation - på rekreation i Cornwall hos sin mands familie. Hun ankommer som en lidt uanseelig person, men rejser derfra som en stærkere kvinde, styrket af familiens pleje og omsorg. Efter nogle (halv)dramatiske begivenheder, der bringer hende og manden tættere sammen, er hun rustet til at starte livet forfra. Stærkest står naturbeskrivelserne, persontegningen står svagere, og er næsten for arrangeret. Alle tråde samles til sidst, parrene forenes og fremtiden ligger åben og lys. Årsagen til dramatikken fjernes bekvemt. Pilcher kan ellers kunsten at skrue en god underholdningsroman sammen, men dette er ikke af hendes bedste. Jeg er dog ikke i tvivl om, at bogen vil finde mange læsere blandt Pilchers store fanskare, og de vil forhåbentlig føle sig bedre underholdt end jeg.