Music / dansk pop/rock

For altid


Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2011

By

By

Thomas Tiedje

d. 30. Sep. 2011

Medina med det borgerlige navn Andrea Fuentealba Valbak tog folket med storm, da hun sagde "Velkommen til Medina" i 2009. Her blev ung bekendelseslyrik med narcissisme og eksistentiel tomhed som ingredienser udsat for 90'er-dance, når Medina dansede kærlighedssorgerne væk i nattelivet på et album der var både erotisk, glamourøst og lummert. Albummet solgte til platin, og som én af få danske kunstnere, lykkedes det også Medina at få foden ind på den amerikanske dance-hitliste med engelsksprogede udgaver af et par af sine singler. Nu er Medina tilbage, og formlen er stort set den samme: Laber dance-pop blandes med ballader, nu med større vægt på sidstnævnte, og alle i et tilsnit der minder om 80'ernes kystbanerock. Og Medina selv synger som altid forrygende og formår at gøre de banale, men hudløst ærlige tekster troværdige. Spørgsmålet er om folket køber konceptet igen, om Medina er et brand der vil sælge uanset indhold. For nyhedsværdien er begrænset, og siden 2009 er adskillige kunstnere fulgt i slipstrømmen på Medina i kombinationen dance/dansk lyrik - tag blot Xander og Rune RK med Clara Sofie. <i>Time will show</i>.


Gaffa [online]

d. 19. Sep. 2011

By

By

Signe Bønsvig Wehding

d. 19. Sep. 2011

"Både musik og tekster kommer igennem på skrøbelige skeletter uden poesi, fylde eller vid. Der var faktisk øjeblikke med alt det på Velkommen Til Medina. Der må være en idé, der bærer det repetitive spinkle beat, der må være et minimum af poetisk balance, der udligner vrøvl som, "de ting, der gyser i dit sus" (Synd For Dig) eller "jeg har virkelig brug for mit åndedrag" (12 Dage). Det er der ikke meget af på For Altid".


Berlingske tidende

d. 19. Sep. 2011

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 19. Sep. 2011

"Teksterne er på Paradise Hotel-niveau, men stemmens klang fortæller alt det, ordene ikke kan. Om angst, ugengældte følelser og den sminkede ensomhed på 10.000 skoddiskoteker. Medina er tilbage".


Jyllands-posten

d. 17. Sep. 2011

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 17. Sep. 2011

"Medina er mere end en døgnflue ... Medinas tredje album er præget af fængende omkvæd og flot produktion. Teksterne er mere tvivlsomme".


Politiken

d. 17. Sep. 2011

By

By

Pernille Jensen

d. 17. Sep. 2011

"Der er ingen som Medina. Ingen med helt den samme unikke kombination af fuldblodsdiva og følelsesmæssigt vrag. Det lykkes hende dog ikke at købe hele klubben på det nye album - selv om hun synger om det".


Information

d. 19. Sep. 2011

By

By

Ralf Christensen

d. 19. Sep. 2011

"Medina gentager på sit nye album, hvad vi allerede vidste. At hendes følelser er af plastik, men at det er lige meget, så længe man kan danse til dem".