Music / dansk pop/rock

For os


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2015

By

By

Thomas Tiedje

d. 7. Mar. 2015

Han kom ikke helt op og ringe sammen med Burhan G og Rasmus Seebach - men han er nu alligevel ganske populær, Lars Ankerstjerne. Hans staccato-rap og ømskindede omkvæd om kærlighedens kvaler fik meget airplay i æteren, og umiddelbart er denne 2'er mere af det samme. Og dog. For Ankerstjerne går tilbage til rødderne her, tilbage til Hundige, og synger om sin opvækst, barndom og senere berømmelse. Det er hørt før og det virker, ikke mindst takket være Burhan G's produktion.


Gaffa [online]

d. 25. Feb. 2015

By

By

Nanna Jenner Jensen

d. 25. Feb. 2015

"Ankerstjernes andet album starter ud med titel-tracket For Os, der fungerer som en art introduktion, hvor Ankerstjerne tilegner pladen sine venner og familie og sætter budskabet for dette album på spidsen; Ankerstjerne mener, at der er gået inflation i sangenes såkaldte ærlighed om kærlighed, og derfor vender han nu tilbage til rødderne, opvæksten og "the real thug life" i forstadsbyen Hundige ... Ankerstjerne står klart skarpest, når han bare er sig selv, ikke kun i sit tekstunivers, men så sandelig også i sin sangskrivning".


Berlingske tidende

d. 7. Mar. 2015

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 7. Mar. 2015

"Følelserne er svulstige, omkvædene klæge, og Ankerstjerne rapper med samme påtaget knirkende stemmeføring, som man kender fra Nik & Jay. Men pop-appellen er ikke til at tage fejl af. Det er elementært godt skruet sammen ... Ankerstjerne er den, han er. En forstadsknægt fra Hundige. Der med denne plade godt kunne gå hen og blive et rigtigt stort navn".


Politiken

d. 2. Mar. 2015

By

By

Simon Lund

d. 2. Mar. 2015

"Nu skal vi høre om hans opvækst på Vestegnen, om de hårde venners triste skæbner og kampen for at blive til noget, når postnummeret er et blylod. Projektet har substans i udgangspunktet, og Ankerstjerne ryster ubesværet radiovenlige omkvæd af sig. Men når han binder Tupac-bandana om sit rap og prøver at låne Suspekts proletarromantik, falder han igennem og lyder stadig som en letbenet popdreng, der helst vil synge ærlige sange om kærlighed".