Books / fiction for children / roman

Forbandelsen. Bind 2 : Mørkets dæmon


Description


Den onde heks Said er borte, men onde dæmoner har taget hendes plads og med et uhyggeligt mørke, som har sænket sig over jorden har Raven og Yrd nok at se til.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. July 2009

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 21. July 2009

Bind 2 i fantasy-serien, som henvender sig til læsere fra godt 10 år. Forsiden er flot og dramatisk og dækker indholdet fint.

Handlingen tager fat lige, hvor den slap i bind 1 og derfor skal man have læst første del, for ikke at bruge alt for lang tid på at få styr på hvem, hvad og hvorfor. Den onde heks Said er borte, men hendes forsvinden har givet plads for onde dæmoner og et uigennemtrængeligt mørke har sænket sig over jorden med uhyggelige følger for dyr, mennesker og afgrøder. Men Raven og hans eksdryade Yrd kæmper for at få bugt med det onde, især i form af en både latterlig og uhyggelig dæmon i skikkelse af en uhyre fed mandsling, som kan hypnotisere og spille folk ud mod hinanden. Forfatteren går ubesværet ud og ind af sit store persongalleri, som alle har deres personlighed. Handlingen er måske ikke så overraskende, men den er ganske spændende især i bogens start og slutning, mens den i midten lidt mere træder vande. Sproget er godt, sikkert og varieret og intrigerne personerne imellem har effekt. Første del hed Forbandelsen (09/01).

En bog som i indhold, tema og niveau lægger sig op af både Lene Kaaberbøls og Lise Bidstrups fantasy-bøger.

Uden at skille sig voldsomt ud fra de fleste i den populære genre, er det her en ganske udmærket og spændende roman for især den lidt yngre og godt læsende gruppe af fantasy-yndere.



Information and editions