Forbudte børn

P.M. byder læseren velkommen med følgende: Jeg vil fortælle om mig selv, mig selv som barn, og om min barndomsby. Nogle af fortællingerne er løgnehistorier, de fleste af dem, faktisk - så paspå! Noget er dog sandt nok, men jeg kan ikke rigtig huske hvad. Gør det noget? Og det bliver til en række glimtvise indblik i barndommens lille provinsby ved fjorden. Det er renlighedens hovedstad.Pænt, stille, provinsielt og »med alting forbudt for børn«. Men det absurd abnorme gærede under overfladen. Faderen, en tyknakket sømand, nu vicevært, moderen en sydfransk, ond, troende katolik, nurengøringskone i banken. Børnenes fantasi blomstrede. Og så et persongalleri af sære, onde, hyggelige og trygge typer. Det er en række skiftevis varme og absurde billeder, læseren danner sig underlæsningen, hvor kampen mellem det gode og det onde træder klarere og klarere frem. Der kan tolkes og overfortolkes, som det nu passer den enkelte læsers temperament, mens han/hun lokkes videre ilæsningen af detvelformulerede, til tider rapt smældende sprog. Bogen henvender sig til skolebibliotekets ældste, intellektuelt modne lånere.

Read the full assessment

Peter Mouritzen har som forfatter gennemgået en langsom udvikling med forsøg i forskellige stilformer, efterhånden mere og mere overbevisende. Hans nye roman er en fantasi over barndommen, derfortælles af en dreng i 13-14 års alderen. Han bor i et ejendomskompleks i en dansk fjordby sammen med sin far, der er vicevært i ejendommen, og sin stedmor. I 64 kapitler beretter han om sindagligdag sammen med kammeraterne. Vi hører om deres lege, drømme, angst og grusomhed, deres opfattelse af de voksne og skolen, sådan som børn opfatter dem. Det atypiske ved Mouritzens roman overdette velkendte tema er, at han blander virkelighed og fantasi sammen på en meget overbevisende måde. Han sætter sig helt ind i barnets situation, så læseren selv må skelne mellem virkelighed ogfantasi. Det giver bogen en større dimension, gør den mere fantastisk og spændende end de fleste andre erindringsromaner. Jeg vil tro, den også kan gøre fyldest på ungdomshylden.

Read the full assessment