Books / fiction / roman

Forfulgt på marsken


Description


Kriminalkommissær Nikki Galenas veninde Helen Foster har brug for hjælp. Hun følger sig stalket og er samtidigt begyndt at få flashbacks fra en alvorlig ulykke. Måske har Fosters genfundne hukommelse noget at gøre med forfølgelsen? For læsere af velskrevne og lettilgængelige britiske krimier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2023

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 20. Oct. 2023

Kriminalkommissær Nikki Galenas veninde Helen Foster har brug for hjælp. Hun følger sig stalket og er samtidigt begyndt at få flashbacks fra en alvorlig ulykke. Måske har Fosters genfundne hukommelse noget at gøre med forfølgelsen? For læsere af velskrevne og lettilgængelige britiske krimier.

Nr. fem i serien "En Nikki Galena-krimi", om den handlekraftige kriminalkommissær Nikki Galenas og hendes makker Joseph Easter (på engelsk er der foreløbigt udkommet 14). For år tilbage var Nikkis nære veninde Helen Foster involveret i en dramatisk ulykke, hvor hun var fastspændt i en sammenstyrtet kælder. Nu begynder hun at få flashback til ulykken, og husker at en mand som var fanget sammen med hende, tilstod et mord. Hun oplever nu, at blive forfulgt af en mystisk mand, og beder Nikki om hjælp, men Nikki er i tvivl om, om det hele måske bare er fantasi. Opklaringen kredser om den mystiske stalker, men Nikki får travlt med en anden sag, da der dukker et lig op i den nærliggende flod. Samtidig er Nikkis værste fjende Stephen Cox, tilbage i byen.

Spændende og velkomponeret krimi, med en del twist i handlingen, som holder læseren fanget til sidste. Den er let at læse, med nogle identificerbare og sympatiske hovedpersoner. Der er en del referencer til tidligere hændelser, men de er godt forklaret, og bogen kan derfor læses selvstændigt.

Der er nærliggende at sammenligne med britiske forfattere som M.W. Craven, Robert Galbraith, Elly Griffiths, og Lynda La Plante.