Det er svært for Emil og Tilde at være kærester, når de holder med hver deres fodboldhold, og når alle prøver at holde dem væk fra hinanden. Fra ca. 11 til 15 år.
I 2 del af fodbold-serien "Fans!" bliver Emils bror Tobias involveret i FCKs voldelige fanklub. Emil og Tilde, hvis far er professionel fodboldspiller for Brøndby, vil gerne være kærester, men det er svært, når de holder med hver deres fodboldklub, og når deres omgivelser gør alt for at holde dem fra hinanden. Emil er på et tidspunkt vagt, da FCK'ere overmaler Tildes fars bil, og han bliver eftersøgt af politiet. Ved bogens slutning ser det ud til at blive meget svært for Emil og Tilde at holde fast i deres forhold.
Bogen er lige som serien første bind spændende og godt skrevet. Kapitlerne er korte, og vi følger skiftevis Emil og Tilde fra kapitel til kapitel. Det er - sammen med beskrivelsen af en del dramatiske episoder med FCKs fans - med til at gøre bogen spændende, og det gør den samtidig let at læse. Vi får et fint billede af de to hovedpersoner og deres nærmeste familie og venner. Historien ender brat, og der er lagt op til en fortsættelse i bind tre.
Bogen er til både til drenge og piger, der er glade for fodbold. Indholdet kan minde lidt om historien i Gibbons Julie og mig - og Michael Owen fra 2004, der også handler om fodboldfans og kærlighed.