Charmerende billedbog om kærlighed og venskab og om at savne sin allerbedste ven. Højtlæsning fra 2 år.
Gris vil ud og rejse, men Mus vil hellere blive hjemme, for hun holder så meget af sit hus og sin have. Da hun vinker farvel til Gris og ser ham forsvinde, som en lille prik der langsomt bliver mindre og mindre, så får hun knuder i maven. Hun er pludselig helt alene og savner ham helt vildt meget. De næste par dage gør hun rent i hele huset og spiser kun lidt mad, men det er ikke det samme uden Gris. Bogen er oversat fra hollandsk, og forfatteren har skrevet og illustreret flere billedbøger. Dette er den fjerde oversat til dansk, og det er anden bog om Mus og Gris.
Bogen har samme charmerende udtryk og fortællestil som den første bog om Mus og Gris Til dig. Teksten er kort og beskriver på en meget fin, enkel og præcis måde de følelser, som Mus oplever ved savnet af sin ven. Illustrationerne er holdt i klare farver og breder sig over et opslag.
En anden charmerende billedbog, som beskriver følelsen af at savne nogen, er Oskar længesIda glæder sig. Serien om Ida, fx Ida glæder sig, beskriver også rigtig fint de mange følelser et barn oplever i sin hverdagEn anden charmerende billedbog, som beskriver følelsen af at savne nogen, er Oskar længes. Serien om Ida, fx , beskriver også rigtig fint de mange følelser et barn oplever i sin hverdag.