Books / fiction / roman

Forsoningsdagen


Description


Kriminalroman. Los Angeles-detektiven Peter Decker tilbringer sine hvedebrødsdage hos sin jødisk-ortodokse kone Rinas familie i Brooklyn, og møder chokerende uventet sin egen ukendte familie. Og så forsvinder den unge Noam ...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 1998

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 2. Apr. 1998

Dette er det 3. Bind i serien om detektiven Peter Decker og Rina Lazarus, og denne bog holder de tidligere bøgers høje standard: en spændende kriminalhistorie, lune og humor, gode psykologiske portrætter af svigtede børn og en skildring af et jødisk miljø, og hvad der sker, når en udefra kommer tæt på dette miljø. I Det rituelle bad, 1997 og Helligt og profant, 1998 har vi set forholdet mellem Peter og Rina udvikle sig, og da denne bog starter, er de netop blevet gift. Hvedebrødsdagene fejres hos Rinas forrige, afdøde mands svigerfamilie i det jødiske kvarter i Brooklyn. Det er højtid, og derfor er hele familien samlet sammen med deres nærmeste venner, ikke lige det Peter forstår ved hvedebrødsdage. Det hele bliver yderligere kompliceret af, at Peter møder sin mor, som bortadopterede ham som lille, og det viser sig, at han har en stor familie. Da den unge Noam forsvinder, tror alle, at det bare drejer sig om en utilpasset dreng, som er stukket af hjemmefra, og da det er Peters speciale at finde børn og unge, der er forsvundet, tilbyder han at hjælpe med at finde ham, undervejs får han også god hjælp af Rina, selv om det er ham meget imod. Det viser sig dog, at der ligger noget langt mere alvorligt bag.


Berlingske tidende

d. 1. July 1998

By

By

Else Cornelius

d. 1. July 1998