Forsvaret

Omsider er vi nået tilbage til Nabokovs første betydelige roman fra 1930. Luzhins forsvar hed den oprindelig, den handler om en skakspiller, for hvem skakvirkeligheden er den eneste virkelighed. Livet udenfor er ufatteligt og savner skakspillets klare problematik og konsekvens. Gradvis går det op for Luzhin, at hele hans tilværelse kan forstås som et skakspil, hvor livet er hans modspiller. Hans livs hændelser får karakter af en serie træk, og han afventer rastløst tilværelsens næste træk mod ham. Det er en sort roman om tilværelsens absurditet, om en nar i livet, som Nabokov har fremstillet med større varme end det er tilfældet i hans senere romaner. En ganske spændende og følgerigtig roman, naturlig anskaffelse i bibliotekerne som optakt til et betydeligt forfatterskab.

Read the full assessment