Books / fiction for children

Forsvind, lillebror!


Description


Billedbog. Fanny ønsker lillebror skal forsvinde, for mor og far har aldrig tid til hende. Hun kører barnevognen ud af haven, pludselig er den væk. Nu savner hun sin lillebror, men hvor er han?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2008

By

By

Else Lerche

d. 30. Apr. 2008

Børn mellem 3 og 6 år vil synes om den lille hverdagshistorie, og har de for nylig fået en ny søskende, kan de let identificere sig med Fanny. Billedbogen er også velegnet til en snak om søskendejalousi.

Lillebror tager al mors og fars opmærksomhed. Fanny har lavet sig om til en lille, sød, tavs kanin, men mor og far "ser" hende alligevel ikke. Hun ønsker, at lillebror forsvinder og kører barnevognen ud af haven. Næste gang hun ser efter den, er den væk. Hvor mon den er? Mens hun leder efter den, møder hun andre småbørn og savner nu sin lillebror. Alt løser sig på bedste vis. Forfatteren, som kendes fra bl.a Prinsessen der selv ville børste tænder om torsdagen, 2005, viser også her, at hun har en god fornemmelse for børns reaktioner. Med indlevelse og i et roligt sprog fortæller hun den ind imellem lidt urovækkende historie. Kirsten Raagaard har illustreret i sin velkendte stil. Hun fanger bogens tone og gengiver scenerne, så de udtrykker både liv og personlighed, og dermed understøtter og supplerer de teksten. Akvarellerne, malet i lyse, lette farver, varierer i størrelse. Forsiden af Fanny og lillebror passer til indholdet, der også fremgår af bagsideteksten.

Emnet kendes fra en del andre titler fx Nanna og lillebror, 2007, der kan bruges fra 2 år og til de lidt større Lillebror til salg, 2007, Lille storebror, 2006.

Billedbogen viser med indlevelse, hvordan det kan opleves at være blevet storesøster. Den er et fint supplement til andre bøger om emnet.