Books / fiction / romaner

Fortællinger 1944-1945


Description


Hverdags- og samtidsfortælling fra Danmark under besættelsen i 1944-1945, hvor krigens væsen trænger sig mere og mere på i en række danskeres liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2018

By

By

Michael Linde Larsen

d. 9. Feb. 2018

En række danskere lider under tyskernes herredømme i 1944-1945, og svære valg må træffes i kampen for frihed. Kollektivroman til alle som interesser sig for de fem mørke år under besættelsen.

Et antikvariat er samlingssted for en spirende modstand mod tyskerne i slutningen af krigen. Generalstrejken, jødeforfølgelsen og deportationen af det danske politi er nogle af de dramatiske begivenheder handlingen er bygget op omkring. Flettet ind i historien er også uddrag af 45 kilder fra tiden, en del gengivet på svensk. Forfatteren har tidligere skrevet flere børnebøger.

Der er mange fine nuancer og sansninger, som er med til at beskrive sindelaget og tankesættet under besættelsen. Fokus er lagt på strømningerne i tiden, mens de mange personer er beskrevet med varierende dybde og nuance. Det gør bogen lidt ujævn i helhedsindtrykket, og gør at det bliver en blanding af en historisk fortælling og en personbåret roman.

Et andet bud på en roman om almindelige menneskers liv i København under besættelsen er trilogien af Claus Johansen, som starter med Og ingen ved hvordan det gårOg ingen ved, hvordan det går.