Books / fiction for children / eventyr

Fortidens skygge


Description


Den onde stedmoder får en pirat til at bortføre Askepot. Prinsen leder og leder efter hende. Kan musene og Fe-Gudmoderen hjælpe ham, så han får sin elskede Askepot tilbage?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Else Lerche

2008

Piger fra 5-8 år, og nok også de lidt yngre, der elsker prinsesser og Disney, vil ivrigt gribe ud efter denne billedbog.

David Cox har bl.a. skrevet Dybets konge, 2006. Den udgives også i serien Disney prinsesser. Askepot lever med sin prins på slottet. Et cirkus kommer til byen, og udplyndrer byen og slottet under forestillingen. Askepots stedmor får cirkusdirektøren, der rigtigt er en pirat, til at bortføre Askepot. Mens prinsen leder efter Askepot, indtager stedmoderen og hendes to døtre slottet. Med musenes og Fe-Gudmoderens hjælp forenes Askepot og prinsen igen. Det er en på overfladen dramatisk og spændingsfyldt historie, men fordi den er fortalt i et opremsende sprog uden meget liv, virker den flad og uvedkommende. Den ret lange tekst er sat i en stor åben sats og rummer megen dialog. De store illustrationer er i den genkendelige stil fra tegnefilmene, farvestrålende, men stive i deres udtryk. Den lyserøde forside med sølvglimmer og et romantisk billede af Askepot og prinsen, gør at bogen er svær at holde fingrene fra. Bagsideteksten fortæller lidt af historien.

Bogen minder en del om andre i serien. I Musenes bal, 2008 finder man som i bedømte bog et nyt eventyr om Askepot.

Ingen tvivl om at piger fra 5-8 år vil synes om bogen. De får et eventyr om en begivenhed i Askepots liv efter giftermålet med prinsen, men det er et konstrueret eventyr hvor både tekst og illustrationer savner intensitet og atmosfære.



Information and editions