Det er femte spændingsbog på dansk, hvor hovedpersonen er den skotske kriminalkommisær Rebus. Denne gang banker fortidens "spøgelser" på, da en seriemorder en "copycat" bruger samme fremgangsmåde i sine makabre mord som i en række tilsvarende sager 20 år tidligere. Samtidig må Rebus tager sin fortid op til revision, da en af hans gamle sager bliver genstand for en intern undersøgelse. Snart er han kringlet ind i en sag, hvor man kommer i tvivl om hvem der jager og hvem der er den jagede. Rebus må kæmpe for såvel status, job og liv i denne roman, der samtidig giver et billede af det skotske samfund i Glasgow og Aberdeen. Bogen blev i Storbritannien prisbelønnet som årets bedste krimi "The Golden Dagger Award", og der er netop i skrivende stund en tv-serie på vej, som bygger på romanen. Bogen er spændende, veldrejet i den bedste britiske krimitradition, der trækker mange læsere.