Games / computergames

Forza Horizon 2


Description


Racerspil. Den fiktive Horizon-festival er centrum for dette hæsblæsende racerspil. Du kan udforske det sydeuropæiske område på egen hånd og finde officielle løb, time trials eller personlige udfordringer mod andre spillere. Der er over 200 biler med - fra de helt moderne superbiler, som Lamborghini Huracan, til klassiske, ikoniske biler, som det kendte VW "rugbrød".

More like this


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2014

By

By

Finn Christiansen

d. 9. Oct. 2014

Arcade-racerspil, hvor spilleren kan deltage i den fiktive bil-festival Horizon i Sydeuropa. Her skal der køres ræs i de flotte omgivelse og smalle veje i Sydfrankrig og den italienske Riviera. For børn fra 10 år og ældre med benzin i blodet.

Horizon-festivalen er centrum for de forskellige race-udfordringer. Du kan udforske området på egen hånd og finde officielle løb, time trials eller personlige udfordringer mod andre spillere. Der er over 200 biler som kan vindes i løbet af spillet. Fra de helt moderne superbiler, som Lamborghini Huracan, til klassiske, ikoniske biler, som det kendte VW "rugbrød". Forza-serien findes kun til Xbox. Sproget er engelsk.

Hvis man er til de mere arcade-agtige bilspil, så er dette et af markedets absolut bedste pt. Den åbne verden, hvor man selv udforsker det store område, fungerer fantastisk godt. Modstanderne er såkaldte "drivatars", dvs. kørere med rigtige spilleres navne og kørestile. Dertil er der grafikken, som er lynhurtig og blændende flot. Styringen er tilpas tilgivende og diverse sammenstød og påkørsler spolerer ikke underholdningen - præcis som arcade-ræsere skal være. Det er ikke et let spil - tværtimod kan selv de mest erfarne konsol-racerkørere få udfordringer her, men der er også hjælp og assistance at få for de mere uerfarne. Spillet kan sagtens anvendes solo mod drivatars, men multiplayer for op til 16 spillere understøttes også. Det kræver dog Live Gold-abonnement. PEGI: 3.

Need for speed - rivals er et racerspil, hvor plottet har en større rolle.


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2014

By

By

Thomas W Jensen

d. 25. Nov. 2014

I "Forza horizon 2" kan der køres arkade-race i realistiske omgivelser på vejene i det sydlige Europa. For alle bilinteresserede fra 6 år.

Som deltager i den fiktive Horizon Festival kan man køre race med mere end 200 køretøjer kendt fra virkelighedens verden, lige fra terrængående firhjulstrækkere til superbiler. Der kan køres frit rundt på 340 veje - dag og nat og i forskellig slags vejr. Konkurrencerne foregår i afdelinger af fire løb, men med frihed til at veksle mellem biltyper og rækkefølgen af løbene. Undervejs er der mulighed for særlige udfordringer, hvor man kører mod bl.a. tog og fly. Hvert race giver credits, der kan bruges til indkøb af nye biler eller opgradering af dem man allerede har i garagen. Online er der mulighed for at konkurrere i løb med op til 8 spillere. Efter hvert race offline opfordres man til at slå en rivals tid på den pågældende bane. Der er ingen co-op-race.

"Forza horizon 2" er et fremragende bilspil, med et fængslende gameplay. Banerne er udfordrende - med race i byerne, på landevej og off road - hvilket maksimerer køreglæden. Grafikken er imponerende og lyden god. Styringen fungerer eminent. PEGI er 3, men spillets sværhedsgrad kan justeres på utallige måder, derfor er her både udfordringer til casual- og hardcore gamers. Målgruppen er derfor alle bilinteresserede fra 6 år.

I forhold til forgængeren har denne 2'er i "Forza horizon"-serien omkring tre gange så mange kilometer i den åbne verden. Desuden er der flere muligheder online.


Game reactor

Nr. 147 (2014)

By

By

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 147 (2014)


Politiken

d. 14. Oct. 2014

By

By

Allin Jonatan

d. 14. Oct. 2014