Enkle og umiddelbart tilgængelige digte om hverdagen og taknemmelighed over tilværelsen. Vil nok især interessere læsere, der kender eller har hørt om forfatteren.
Knud Kappelgaards digte er nemme at læse, sprogligt ganske enkle og hjælpes rytmisk af små rim, der dog ikke følger et bestemt skema. Flere temaer behandles, fx erindringsstykker fra barndommen og flere gode naturiagttagelser, ligesom et par digte er på fransk. Dertil er en række digte henvendt til bestemte personer, og fx beskrives Irene sådan: "du / er en hvid hyld / i min have / duftende / fuld af spurve". I digtene udtrykkes tillige taknemmelighed for den hjælp, man er nødig, når en rullestol sætter grænser for ens bevægelighed. I bogen gengives i farve oliemalerier af Lene Herler.
Kappelgaards digte er letlæste uden de store sproglige udfordringer. Mange af de digte, der er henvendt til en bestemt person, får nemt et privat præg over sig, der kan skygge for de ellers gode stemninger, digtene har.
Knud Kappelgaard har en række udgivelser bag sig, og de minder om denne bog.
