Fra herregård til kunstnerhus

I bogens første del er en vestsjællandsk herregård og livet på den i slutningen af forrige århundrede det væsentlige, mens maleren Harald Moltke står i centrum i anden del. Kompositionen erløs og ofte noget ulogisk, sproget omstændeligt og blomstrende i den stil, som skattes af ældre dannede mennesker, men afvises som svulstig af yngre. Bogen er blottet for engagement i mennesker -alene slægt, anseelse og præstationer tæller (i den nævnte rækkefølge). For læsere med en anden holdning vil bogen derfor stort set være kedsommelig. Men også den nævnte holdning hører selvfølgeligmed i det sikkert realistiske tidsbillede, bogen giver af landadels og etablerede kunstneres tilværelse omkring århundredeskiftet.

Read the full assessment

Heri skildrer forfatterinden sin slægts liv og sin egen barndom på de store herregårde ved Kalundborg, fortalt i 3. person, senere da hun fortæller om sit ægteskab med Harold Moltke går hun over til at bruge den mere korrekte jeg-form. De første afsnit er livligt fortalt med slægtshistorisk kolorit, efterhånden bliver fremstillingen lidt blegere, og udblikket over de kunstnerpersonligheder, hun kommer i berøring med, er lidt unuanceret. Alt i alt er bogen et net supplement til Harald Moltkes erindringsbøger og kan få sin betydning ved at henlede interessen på disse. I sig selv er bogen en fuldt ansvarlig, men ikke tvingende nødvendig anskaffelse.

Read the full assessment