Books / nonfiction / erindringer

Fra knoglekræft til ironman


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2014

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 20. Aug. 2014

En personlig bog om at gennemføre det, man har sat sig for på trods af store forhindringer og udfordringer. Har biblioteket en særopstilling a la "Virkelighedens verden", vil det være en god ide, at anbringe bogen her.

Gert Rune fortæller her sin historie fra han som 16-årig fik konstateret knoglekræft og derfor fik fjernet det meste af sit venstre ben til han gennemfører en ironman i København i 2011 som den første dansker med kun et ben. Det har været et liv med mange op-og nedture, og han fortæller ærligt om det. Om hvordan han som helt ung var meget indelukket uden mange sociale kontakter, det gjorde ikke det hele nemmere, at han følte sig meget underlegen på grund af sit handicap. Men fra den dag hans mor meldte ham til handicapsvømning er det gået stærkt. Han har bl.a. været med til De Paralympiske Lege i Barcelona i 1992 og det hele kulminerede med gennemførelsen af en ironman i 2011. Som han selv udtaler det, er det udfordringerne, der har gjort ham stærk, og betyder at han i dag kan acceptere sig selv. I dag lever han af at holde foredrag om forandringer og motivation, og om at gribe de udfordringer, vi alle møder, bl.a. ved hjælp af hans egen 5-trins formel. Bogen er skrevet lige ud af landevejen.

Bogen Halv mand - helt menneske, 2005, handler også som en mand, som ved jernvilje og hårdt arbejde sætter sig nogle mål og når dem.

Gert Runes bog er sympatisk og et godt eksempel på, hvad der skal til at nå et mål, som egentlige virker fuldstændig uopnåeligt.



Information and editions