Lær om størrelser fra den kæmpestore elefant til den lillebitte mus. Pap-pegebog for børn fra 2 år.
To pegebøger med hver sit emne til indlæring af størrelser. I begge bøger er der rimet tekst med en linje på hver side, og i de tydelige tegninger er der udstansede huller, der går igennem hele bogen og viser hhv. dyrenes øjne og køretøjernes hjul. I bogen "Fra store elefant til lille mus" møder vi den store elefant, der tramper tungt afsted, løven på jagt efter mad, zebraen, der flygter, hunden, der vil lege, fuglene, der bliver trætte og musene, der spiser ost. I bogen "Fra store lastbil til lille løbehjul" er det lastbilen, gravkoen, bussen, bilen, motorcyklen og løbehjulet, der er "på arbejde".
To solide papbøger, der viser størrelser fra kæmpestor til lillebitte og alt det, der er derimellem. Illustrationer er i klare farver og med tilpas mange detaljer til at få en snak om andet end størrelser (farver, detaljer på køretøjerne og hvem-spiser-hvad). De udstansede huller skal nok vække jubel hos de små læsere. Af og til passer versefødderne i den rimede tekst ikke helt, hvilket kan vanskeliggøre oplæsningen.
Vilde modsætningerLille bille, stor giraf og Lille bille, stor giraf er eksempler på nyere pegebøger, der også handler om forholdet stor/lilleVilde modsætninger og er eksempler på nyere pegebøger, der også handler om forholdet stor/lille.