Books / nonfiction / rejsebeskrivelser

Franske bagateller


Description


Rejseindtryk og -oplevelser fra Frankrig der giver et billede af landets historie, kultur, dagligdag mm.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. May 2013

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 13. May 2013

Et lille supplement til bibliotekernes rejseguider og særlig god til erfarne turister i Frankrig, der gerne vil have ideer til nye rejsemål.

Erik Rønholt kender vi på bibliotekerne for hans mange, populære bøger om spil og lege, men han har også et svagt punkt for Frankrig, og det fortæller han om i denne bog, som han har udgivet på sit eget forlag. Rønholt har i en årrække sammen med sin familie holdt ferie i dette store land, og nogle af sine indtryk og oplevelser videregiver han i denne lille og uprætentiøse bog på 60 sider. Rønholt skriver selv beskedent, at bogen ikke skal gøre det ud for en egentlig rejseguide, men måske kan hans historier om fx Cévennerbjergene, Rocquefortost eller calvados fra Normandiet inspirere til besøg i disse områder. Desværre fungerer bogen ikke som opslagsbog, for der er intet register eller oversigtskort, og af indholdsfortegnelsen er det heller ikke umiddelbart nemt at gennemskue, hvilket sted historierne foregår, men da de er godt fortalt og ofte med et glimt i øjet, skal den interesserede nok få læst hele bogen.

En tilsvarende slentrende og fortællende stil finder vi i Henning Mortensens noget mere omfattende og personlige bog om Frankrig Voilà fra 2009 eller i Anne-Vibeke Isaksens rejsefilm fx Sydfrankrig rundt.

En lille bog med beskrivelser af nogle af forfatterens mange ferieture til Frankrig, der kan være til inspiration for andre, der gerne vil have ideer til nye rejsemål i det store, smukke land.



Information and editions