Books / fiction for children

Frede og tyven


Description


Frede og Fie får hugget deres bold af en fræk hund. For at få bolden igen må de ind i haven hos en gammel dame, som måske er en heks.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 1998

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 1998

Frede og Fie spiller bold ude i haven. Frede når ikke at gribe bolden, og i surhed over det sparker han til den, så den ryger ud af haven. De når at se, at en hund forsvinder med den i gabet. De følger efter og når frem til et hus, som de synes ser lidt uhyggeligt ud. Da de går ind i haven kommer en gammel dame frem, som tror de vil stjæle hendes æbler. Børnene synes, hun ligner en heks og bliver bange for hende. Det hele ender dog godt, de får deres bold og i tilgift andre stykker legetøj, som damens hund har "stjålet". En lille letlæsningshistorie med en genkendelig hverdagshistorie, tilsat en smule eventyressens og fortrinligt illustreret med Jesper Deleurans muntre farvetegninger. Teksten er sat i korte linier med klare typer og god linieafstand. Illustrationerne understøtter og supplerer teksten på glimrende vis. Forsideillustrationen giver læseren et førstehåndsindtryk, som nok antyder lidt mere spænding end indholdet giver. Men det gør ikke bogen ringere. Det er en godbid for målgruppen, som er 1.-2. kl., og den vil også være velegnet til specialundervisningen.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 1998

By

By

Bo Knudsen

d. 18. Dec. 1998

En god og kendt forfatter, der arbejder sammen med en god og kendt tegner i en god og kendt forlagsserie, det giver også her et godt resultat. Lille Dingo er den letteste del af Dingo, og bogen her har lix 6. Frede og Fie får hugget deres bold af en hund, og for at få den tilbage må de vove sig ind til en gammel dame, som de tror er en heks. De bliver gode venner med damen, og bogen ender med at de to børn vil forsøge at finde ejerne til alle de ting, hunden har hugget i tidens løb. Frede og Fie kender vi fra tre tidligere bøger. Senest fra Frede og Fie (98/51) med samme tegner, men også fra bl.a. Frede og Peter Pan (97/41), hvor det var Irene Hedlund der tegnede. Man tænker dog ikke over skiftet, for Jesper Deleurans enkle, farvestrålende, tegneserieagtige ill. lægger sig meget tæt op af Irene Hedlunds. Det gælder også ideen med de mange talebobler med små tegninger i, der gør det muligt stort set at læse bogen alene ud fra ill. Nu er der således fire bøger om Frede for de allerførste begynderlæsere, og der må da gerne komme flere.