The beauty of sadness
Sinne Eeg
Keywords
More like this
Reviews (4)
Gaffa [online]
d. 4. June 2012
By
By
Ivan Rod
d. 4. June 2012
"Free Falling er ganske enkelt resultatet af et stramt styret set-up. Men albummet fremstår også let, ubesværet og overskudsbetonet. Af samme grund lyder det, som var det skabt af en international verdensstjerne in spe".
Jazznyt
d. 5. June 2012
By
By
Niels Overgård
d. 5. June 2012
"[Six City Stompers-sangeren] Mads Mathias er en charmerende crooner med jazzen lige midt i hjertet og hang til swing. På [sit første soloalbum] veksler han mellem kvintet og big band. Her skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er big band-numrene der falder allerbedst ud. Det handler i høj grad om, at Mads Mathias har en god fornemmelse for balancen mellem vokal og blæsere - hvilket givetvis hænger sammen med at han selv er saxofonist. Vekselvirkningen giver et album med jazzpop-ballader som Colorblind, fullblown big band-swing som Free Falling med Sinne Eeg som gæstevokalist og den intime What is time med Nulle på gæsteklarinet. Hvis der er nogen form for retfærdighed til, så er det her en af den slags plader der bør tildeles interesse udenfor jazzens snævre cirkler. Der er potentiale til, at den kunne indfange det publikum der ellers flirter med Cullum, Tony Bennett og Michael Bublé".
Politiken
d. 6. Sep. 2012
By
By
Christian Munch-Hansen
d. 6. Sep. 2012
"Over halvdelen af materialet er arrangeret for et tyve mand stort ensemble af den efterhånden garvede orkesterbasunist Peter Jensen. Pladen emmer af veloplagthed i sin skamløst tilbagelænede crooner-og swingstil. Og hvor godt et greb Mathias har om sin jazzvokal, understreges af den overlegenhed, hvormed han synger duetten med Sinne Eeg i titelsangen".
Berlingske tidende
d. 29. June 2012
By
By
Kjeld Frandsen
d. 29. June 2012
"[Mads Mathias] kommer godt fra start i en meget lækker produktion, hvor han bevæger sig i den tilbagelænede, let flabede, stil, som man kender fra briten Jamie Cullum, og hvor han som en anden Curtis Stigers supplerer sin sang med noget solidt tenorsaxofonspil. Bortset fra den gamle traver "Sugar" har Mads Mathias selv skrevet samlige numre - de fleste aldeles velstrukturerede. Musikken swinger både i små konstellationer og - ikke mindst - med stort orkester. Her er værkerne arrangeret af basunisten Peter Jensen, og det er mesterligt, ikke mindst i pladens hårdtswingende titelnummer, hvor Mads Mathias får selskab af sangerinden Sinne Eeg".