Books / nonfiction

Fregatten Jylland : verdens længste træskib


Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Kresten Søe Christensen

2006

Skruefregatten Jylland har siden 1994 ligget som gennemrestaureret museumsskib i Ebeltoft - en flot maritim turistattraktion med tusindvis af besøgende. Denne lille bog omhandler skibets tilblivelse, bevæbning, karrieren i den danske flåde i bl.a. slaget ved Helgoland og senere som kongeskib, mandskabet og livet ombord, hvordan fregatten undgik ophugning samt den senere omtumlede tilværelse, der endte lykkeligt med den flotte restaurering fra Mærsk McKinneys Møllers Fond, pudsigt nok bl.a. ved brug af 700 af de gamle nu tilvoksede flåde-egetræer, der var plantet med henblik på en storstilet plan for flådens fremtid efter englandskrigene 1807! Bogen er indbydende gennemillustreret med ældre og nye fotos, tegninger og gamle stik. Fregatten er verdens længste træskib men dog ikke, som det på bagsiden er smuttet, også verdens største - en rekord, der indehaves af den noget tungere HMS Victory. En faglig gennemlæsning havde luget ud i fejl som denne og fx, at Norge 1864 var en del af Danmark, og søslaget ved Hampton Roads 1862 stod i England ikke USA. Men med dette nævnt skal siges, at bogen er en udmærket populær, letlæst og velstruktureret gennemgang, som kan give et fint indblik i fregatten til opfølgning af et turistbesøg. Hovedværkerne om emnet er dog stadig efter min vurdering Kures Livet om bord på fregatten Jylland og Historien om fregatten Jylland.


Berlingske tidende

d. 20. July 2006

By

By

Christian Brøndum

d. 20. July 2006