Books / nonfiction / kogebøger

Frem med grøntsagerne : nyt liv og nye idéer til dit køkken


Description


Opskrifter lige fra småretter og snacks til hovedretter og desserter. Alle med udgangspunkt i grøntsager og frugt - tilføjet kød eller fisk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Apr. 2013

By

By

Lene Hedengran Rasmussen

d. 9. Apr. 2013

Henvender sig til alle, der har har lyst til at bruge flere grøntsager og afprøve nye opskrifter.

Forfatteren er svensk kok og har over 15 års erfaring indenfor faget. Han forelæser samtidig om gastronomi, madoplevelser og trends. I denne kogebog lægger han vægt på grøntsagernes placering i madlavningen. Han mener, at grøntsagerne skal have en mere fremtrædende plads, når vi planlægger menuer - ikke kun for sundhedens skyld, men også fordi maden bliver mere appetitlig. Bogen indledes med køkkenets opbygning, hvilke redskaber vi har brug for samt en grøntsagsskole. Herefter kommer alle opskrifterne. De inddeles efter hvilken grøntsag, der er hovedingrediensen. Bagest er også et kapitel med opskrifter, hvor blade og krydderurter spiller en stor rolle. Bogen er utrolig flot illustreret, og der er et grundigt alfabetisk register bagest. Opskrifterne er ikke hverdagsmad, selv om nogle opskrifter er enkle at lave. Men primært synes jeg, her er tale om gæstemad, eller i hvert fald tidspunkter, hvor man har lidt mere tid til rådighed. Der er mange "sommerretter", da det er en af forfatterens hovedteser, at man skal bruge grøntsagerne, mens de er friske, og derfor købe lokale, årstidsbestemte grøntsager. Der er både madretter, kager og andre lækkerier i bogen, så gå bare på opdagelse i nye og spændende retter med grønt.

Der er mange kogebøger, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen. Denne udmærker sig ved at have noget nyt at byde på, samt være en lidt mere eksklusiv kogebog.

Lækker og eksklusiv grøntsagskogebog til gæstemad.