Books / fiction for children / roman

Fremmed blandt venner


Description


Sarah Moore, 11 år i 1777, bor hos sin moster og onkel i Virginia på USAs østkyst under den amerikanske frihedskrig. Hun går til undervisning i etikette og udvalgte skolefag hos en fransk modist, Gabrielle Gordon, som hun beundrer grænseløst. Sarah invilliger i at låne nogle papirer hos sin onkel, der er aktiv patriot i opstanden mod englænderne, papirer som Alistair Devon, Gabrielles kæreste og engelsk spion, kan udnytte.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2005

By

By

Lars Aagaard

d. 1. Nov. 2005

Omslaget lover Laura og Onkel Tom. Vi ser en gade i Williamsburg, 1700-tallets Ny England, hvor en pige giver en lænket sort mand i gabestok noget at drikke. Sarah Moore, 11 år i 1775, bor hos sin moster i Virginia på USAs østkyst under den amerikanske frihedskrig. Hun går til undervisning i etikette og udvalgte skolefag hos en fransk modist, Gabrielle Gordon, som hun beundrer grænseløst. Sarah invilliger i at låne nogle papirer hos sin onkel, der er aktiv patriot i opstanden mod englænderne, papirer som Alistair Devon, Gabrielles kæreste og engelsk spion, kan udnytte. De bliver afsløret og fængslet. Personskildringen er stærkt præget af moralske og religiøse problemstillinger, skyld og skam, langt ud over den unge fortællers modenhed, et forhold, som tynger bogen. Tidsskildringen bærer ikke bogen tilsvarende, selv om forholdet til den ældre sorte, stærkt religiøse Marcus åbner for historier om adskilte slavefamilier og frigivne sorte. Oversætteren indleder bogen med en historisk oversigt, som letter orienteringen for et europæisk publikum og afslutter med nogle siders beskrivelse af Williamsburg, som i dag kan beses som museumsby. Bogen er første del af en serie. Af samme forfatter så vi i 2003 Hannas rejse med samme temakreds. Forlaget er en del af Luthersk Mission.



Information and editions