Fremmeddigte

Every man is an island! Digte om det største mysterium af alle, nemlig dig og mig. Til alle, som kræver prima poesi.

Digte om jeget og dets sammenhæng med / afsondrethed fra resten af verden. Åbningsdigtet udtrykker det programmatisk: "'jeg er ikke som dig // det er mit mest / grundlæggende træk // så vidt du ved // kunne det være / mit eneste træk". Afsondretheden udfoldes i alle teksterne, fx når jeget tiltaler et du: "mine digte ser ikke sådan her ud (...) digtene er fyldt med referencer / som du ikke forstår". Andre gange konkretiseres præmissen, som når jeget beskriver, hvordan duften af hjemmelavet mad kan give en følelse af "hjem", mens opgangens dufte til gengæld er fremmede. Eller det tomme ansigtsudtryk, man kan have, når man kører bil. Andre gange er fokus rettet mod jeget selv, som her hvor afstanden til andre synes at fylde alt: "selv om jeg oplever meget / og er i bevægelse // nærmer jeg mig ikke andre".

Genialt, morsomt og rystende. Man kigger ind på noget, man ikke forstår og alligevel (synes man) forstår fuldstændigt (lidt af). Digtene vrænger ad læseren, og man lukkes ikke ind - alligevel er man i samme båd som jeget. Til sidst smides man ud med ordet "skrid".

Jeget og dets sammenhæng med / afsondrethed fra verden behandles i litteraturhistorien, eksplicit af bl.a. John Donne (1572-1631) med "No Man Is an Island", Luigi Pirandello (1867-1936) med Een-ingen-hundredtusind og i dag af bl.a. Ursula Andkjær Olsen.

Read the full assessment