Books / fiction / roman

Fremtidige veje


Description


Roman om et ægtepar, der åndeligt glider fra hinanden, men alligevel er forbundet. Vi følger deres forhold fra deres første møde i 1933 og frem til ca. 1980. Balancen mellem kærlighed til sig selv og til andre, samt ægteskabets udfordringer, er central for denne poetiske roman. For læsere af eksistentielle romaner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 11. Feb. 2021

By

By

Martin Minka Jensen

d. 11. Feb. 2021

Roman om et ægtepar, der åndeligt glider fra hinanden, men alligevel er forbundet. Vi følger deres forhold fra deres første møde i 1933 og frem til ca. 1980. Balancen mellem kærlighed til sig selv og til andre, samt ægteskabets udfordringer, er central for denne poetiske roman. For læsere af eksistentielle romaner.

En 30-årig mand møder en ung kvinde på ca. 17 år, da de i 1933 er til et selskab i en lejlighed ved Søerne i København. Efter at to musikere har fremført musik af Franz Schubert, forlader romanens to hovedpersoner selskabet og tager hjem til kvindes lejlighed. Det bliver starten på et liv sammen. Romanen springer i tid frem til 1944, hvor følelserne og samlivet er blevet vanskeligere. Når de er sammen skændes de og når de er fra hinanden kan de ikke være i savnet af den anden. Senere i romanen springes der fx til 1967, hvor beskrivelserne af forholdet fokuserer på hvordan deres kærlighed har udviklet sig til en anden kærlighed. Parret, der romanen igennem forbliver unavngivne, er digtere hvis sprog danner kernen i romanen.

Endnu en gang har Jens Carl Sanderhoff skrevet en original roman, der rummer en poetisk og legende sproglighed. Legen med ordene og disses begrænsning når det kommer til at beskrive eller udtrykke følelser, gør at romanen modsiger eller diskutere med sig selv, hvilket gør det til en levende og tænksom bog.

Minder sprogligt om Svend Åge Madsen og emnemæssigt om Historie om et ægteskab.


Berlingske tidende

d. 19. Feb. 2021

By

By

Søren Kassebeer

d. 19. Feb. 2021