Stanislaw Lem sammenlignes med H. G. Wells og er udråbt til titanen i østeuropæisk s.f. På dansk er indtil denne udgivelse kun udsendt hans hovedværk Solaris i 1973. Nærværende kortroman fra1971 er en del af en fortællingscyklus omkring hovedpersonen Ijon Tichy, og disse fortællinger hører til den meget produktive forfatters hovedværker. Fremtidskongressen finder sted i 2039 i enverden, hvor psykemien er den afgørende faktor. Der findes stoffer, som kan bringe en person i en hvilken som helst tilstand. Samfundets magthavere anvender sådanne stoffer i større mængder for atpacificere befolkningen. Lem bruger i sine bøger satiren som troldspejl, og Fremtidskongressen er en advarsel om et samfund, vi kan se konturerne af i dag: overdreven brug af hallucinogener ogpillemisbrug. Romanen er bygget op i lag, hvor læseren selv sidder tilbage med tvivlen om, hvad der er virkelighed og hallucination. At østeuropæisk s.f. sjældent udgives på dansk, skyldes bl.a.oversættelsesproblemer. Denneudgivelse udmærker sig ved en glimrende fordanskning af Ellen M. Pedersen. Lem hører til blandt verdenslitteraturens bedste nulevende forfattere og har derved sinnaturlige plads på ethvert bibliotek.