Intelligent, sindrigt og politisk bidsk drama om agenter og dobbeltagenter, spil og dobbeltspil. John Le Carré er fortsat spionromanens mester og bogen henvender sig både til hans trofaste fans og nye læsere.
Nat er gift med advokaten Prue og på vej til pensionering fra den britiske efterretningstjeneste. Forinden skal han dog lige gøre tjeneste i en lille underafdeling, kaldet The Haven, hvor også en ung agent ved navn Florence arbejder. Nat nyder et spil badminton så tit som muligt, og en nørdet og politisk vred ung fyr, Ed, bliver hans nye faste makker. Og så begynder et snørklet spil, hvor nye og gamle kontakter indgår.
Le Carrés sprog er en fryd at læse, og romanen nydes med tilbageholdt åndedræt - hvornår eksploderer det? Det gør det egentlig ikke. Spændingsmomentet er afdæmpet til stede hele vejen igennem og fortællingen bæres af de elegant skårne dialoger, hvor næsten hver sætning er ladet med mulig hentydning til plottets udvikling. Det er en tilbagelænet, begavet sproglig nydelse, der kun bliver større hvis man deler forfatterens slet skjulte harme over aktuelle politiske problemer som Brexit, Trump og Putin.
Der findes ikke mange, om nogen, som Le Carré. Det skulle da lige være Graham Greene. Og så tåler Slagteheste faktisk sammenligning for en tilsvarende tør humor og god personkarakteristik.