Books / nonfiction

Fri for angst med kognitive metoder


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 2010

By

By

Jette Landberg

d. 25. Mar. 2010

For alle, der oplever angst i lettere eller sværere grad, samt for pårørende. Bogen er et supplement til professionel behandling ikke en gør-det-selv bog. Kan også anvendes af psykologistuderende og folk på terapeutuddannelser.

En introduktion til de elementer, der skal indgå i kognitiv behandling af angst. Forfatterne viser, hvordan kognitiv terapi anvendes i praksis, når det drejer sig om angstbehandling. Teorien bag kognitiv behandling kan man bl.a. læse om i bøgerne Kognitiv terapi, metoder i hverdagen, 2. bind, der giver den teoretiske baggrund. Efter en kort introduktion til metoden får vi en gennemgang af de fire elementer: Viden om den psykologiske baggrund for angst, klientens dataindsamling, dvs. konkretisering af hændelserne, der skaber angst, omformulering af tankerne og til slut praktisk træning af adfærd. Til sidst et kapitel med kropsøvelser fx mindfulness og åndedrætsøvelser som kan understøtte behandlingen og et kapitel for pårørende. Begge forfattere er psykologer med uddannelse indenfor kognitiv terapi.

I 2007 udkom Maria Ørnbøl Triers Et liv uden angst, der var 9 personlige historier om angst, og hvordan man kan komme ud af den. Psykolog Irene Oestrich har netop udgivet Slip angsten, der også er en lettilgængelig bog og cd om emnet, mere lagt an på selvbehandling.

Interessant læsning for de mange, der lider af en eller anden form for angst.