Det er lige før, man kan dufte bålet, skovbunden og den varme uld i denne bog. Opskrifterne er for alle strikkere, som sætter pris på supervarme sweatre, vanter mv. til hele familien.
Bogen indeholder 37 opskrifter på varme sweatre, pandebånd m.m. til store og små i str XS-XXXL (voksne) og 1-10 år (børn) samt en enkelt madopskrift på signaturretten kogt torsk. Undervejs i bogen er der tips til friluftslivet, som fx at pakke i vandtætte poser eller anbefalede tur-destinationer i Norge. Du får brug for rundpinde og strømpepinde samt evt. maskemarkører og tilbehør som knapper og elastik. De fleste modeller vises i flere farvekombinationer. Hver opskrift indeholder info om str, garnmængde, strikkefasthed, pindestr. samt vejledning, diagram og fotos. I flere opskrifter er der forslag til et alternativt - og billigere! - garn. Bagest i bogen strikkeskole inkl. pomponer, kvaster og montering samt info om garnfibre, vaskeanvisninger og sågar masketabel, der kan hjælpe, hvis ens strikkefasthed driller. Stine Viberg står bag Instagramprofilen @northernknitting.
Flot strikkebog med smukke fotos fra den norske natur. Strikkeskoleafsnittet er super! Hvis man ikke er vant til at strikke mønster, kan man starte med et lille projekt, som fx et pandebånd.
Minder i både stemning og stil om: Vildmarkssweatre 2Strikkerens håndbog til sweatre oppefra og ned. I Strikkerens håndbog til sweatre oppefra og ned kan man lære, hvordan man tilpasser størrelser, imens man strikkerMinder i både stemning og stil om: Vildmarkssweatre 2. I kan man lære, hvordan man tilpasser størrelser, imens man strikker.