Books / nonfiction / håndbøger

Frøbomber : vild med blomster


Description


Om frøbombning, og hvordan man ved at smide kugler af frø, muld og ler og se dem spire få ny og overraskende vegetation på ellers ufremkommelige og kedelige steder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2016

By

By

Lone Krøgh

d. 16. Mar. 2016

Hvad gør man ved kedelige områder i byer og på landet, hvis man er glad for planter og natur? Man kaster da frøbomber, som er små jordkugler pakket med frø, så nye planter kan spire frem.

Forfatteren er engelsk og uddannet i havebrug og -arkitektur. I denne bog præsenterer hun fænomenet guerilladyrkning og frøbombning, der slet ikke er så krigerisk, som det lyder. Det går ud på at forskønne (andres) kedelige områder ved at smide små kugler blandet af frø, muld og ler. Når frøene fra disse små bomber spirer, får de før så kedelig områder som fx indfaldsveje, rabatter og andre jordstriber karakter, og alle er glade. Bomberne skal smides på den rette årstid, i det rette vejr og på rette sted, og man kan sammensætte dem af frø fra planter, der fx er særligt gode for bier, sommerfugle, fugle eller sanserne. Der er afsnit om frø og anbefaling af en række planter, som er velegnede til frøbomber.

En fantastisk og opløftende bog, som man næsten kun kan blive glad i låget over. Bogen er skrevet med begejstring og engagement, og dens lidt alternative og sprællende layout er meget velvalgt. En anderledes og meget herlig bog, som vil vække genklang og begejstring hos Søren Ryge-, Bonderøven- og Signe Wennerberg-segmentet.

Josie Jeffery udgav i fjor FrøbytteFloras blomsterbog, hvor hun går i dybden med frø. Fænomenet frøbombning bliver nævnt i Floras blomsterbog og i engelske bøgerJosie Jeffery udgav i fjor Frøbytte, hvor hun går i dybden med frø. Fænomenet frøbombning bliver nævnt i og i engelske bøger.