Books / fiction for children / manga

Fruits basket. Bind 1


Description


Tegneserie. Den unge forældreløse pige Toru får plads i hjemmet hos Yuki og hans familie. Hun sætter sig for at løse en ældgammel forbandelse med rødder i de kinesiske dyretegn, som familien er bundet af.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2008

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 8. Dec. 2008

En moderne manga-tegneserie, som især vil interessere piger fra 13-14 år. Der er tale om velproduceret underholdning med en portion humor og overskud til at lege og forholde sig ironisk til genreelementer og historien.

Den læses bagfra, som alle rigtige mangaer, og tegnestilen er også forventelig, store og klare øjne, dynamiske billedrammer. Der er sort/hvide- og gråtoner som virkemidler til bl.a. lys og mørke og dybdedynamik. Serien, som er meget japansk, er på 23 bind, som udsendt i Storbritannien og USA og blev også senere til anime tv-tegnefilmsserie på 26 afsnit. Serien tager udgangspunkt i den kinesiske og asiatiske astrologis dyretegn. Serietitlen er en allitteration, der henviser til en gammel japansk selskabsleg. Gymnasiepigen Toru flytter ind hos Yuki og hans, viser det sig, mystiske og magiske familie. Yuki er en af skolens populære drenge af rig familie, Toru er forældreløs og fattig, så hun arbejder nærmest for sin familie. Pubertetens forvandlingsaspekter fra barn til voksen, er et af temaerne, og tradition overfor vestlig eller fremmed kultur er et andet. Her er ret megen tekst, og her bruges ironi, og forfatteren skriver sine egne kommentarer til historien. Serien er ikke for begyndere i manga, men de mere kendte i genren vil føle sig godt tilpas med den.

Serien findes også som manga tv-serie, og historiens temaer findes også i andre manga, men form og formidling er vist helt dens egen.

En veltegnet og original mangaserie for vante læsere, især piger.


Strip!

Nr. 45 (2009)

By

By

Rikke Cortsen

Nr. 45 (2009)