Books / nonfiction

Frygt dine styrker : det, du er bedst til, kan blive dit største problem


Description


Gode råd til blive bevidst om sine styrker som leder og til at lære at skrue op og ned for dem på det rette tidspunkt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. June 2014

By

By

Jytte Bræmer

d. 2. June 2014

For ledere.

Mange ledelsesbøger handler om at blive bevidst om sine styrker som leder. Pointen i bogen her er, at man som leder kan have en tendens til at bruge sine styrker i alt for høj grad, så ledelsesadfærden får slagside. Det gælder om at modulere sine styrker. Nogle ledere kan eksempelvis have så meget karisma og være så gode talere, at det bliver en skræmmende opgave at argumentere mod dem. Så det, der er ens styrke, kan ved ensidig brug blive ens svaghed. Det optimale er et alsidigt lederskab. Bogen reflekterer over og giver bud på årsager til, at man ofte bruger evnerne ensidigt og overdrevent. Skal man ændre, er det ikke nok at fokusere på adfærden, man skal ændre måden at tænke på - mentaliteten. Som det siges med et citat af Scott Fitzgerald "Prøven på en førsteklasses intelligens er, om man har evnen til at fastholde to modsatrettede ideer i tankerne samtidig og stadig bevare evnen til at fungere". Bogen er fyldt med små cases fra de to amerikanske forfatteres arbejde med lederudvikling, og de bruger desuden teori og lederundersøgelser i deres underbygning af pointerne.

Den ene af forfatterne har tidligere skrevet: Et spørgsmål om ledelse, 2011, hvor han giver gode råd til udviklingen af det personlige lederskab.

Bogen argumenterer for, at lederen skal tilstræbe et alsidigt lederskab, dvs. være bevidst om ikke udelukkende at bruge ens stærke sider, da det indebærer en fare for udelukkende at fokusere på en enkelt del af lederskabets mange facetter.