Fuga

I de fleste tilfælde savner digte og digtsamlinger centrumsfiguren, hovedpersonen. Men en sådan er til stede i denne nye digtsuite af Ivan Malinowski, nemlig vinden, som hele bogen handler omeller som i kraft af sin universalitet finder temaer til suiten. Suiten beskriver vindens egenskaber, dens væsen, hvor den nærmest (indirekte) lignes ved en gudeskik-kelse, der uden personsanseelseklemmer sig ind på de mest ydmyge steder under navnet træk og til andre tider revolutionært optræder som skypumper. Det er en bog, der genialt kommer hele vejen omkring nutidens eksistentiellespørgsmål ved på fuglevis hele tiden at udvide digtets felt, lægge mere til. Der er en egen rytme og mundrethed i digtene, som nok har retoriske passeger, men gennemgående er fri for det touch affrelst-hed, der til tider kan irritere hos Malinowski. Dea Trier Mørch har lavet linoleumssnit til bogen, der foreligger i forfatterens håndskrift og illustrationer og digte føjer sig fint til enhelhed, jeg vil vove atbetegne som nok årets smukkeste bog. Der er gode grunde til at købe den i alle bibliotekssystemer.

Read the full assessment