Verdenskrigen er brudt ud, og kloden står i brand. Flere af de udvalgte er nået i sikkerhed, men hvilken verden venter dem, og vil de kunne overleve? Bagved det hele sidder spilmesteren i sin bunker og trækker i trådene. Til læsere af science fiction.
Første bind i serien "Fønix-guilden" handler om verden lige før krigen bryder ud. Ruth er hjernen bag et verdensomspændende computerspil; en simulator som skal træne 300 udvalgte til strategisk overlevelse i en radioaktiv og ødelagt efterkrigsverden. Mens samfundet langsomt kollapser, må deltagerne klare sig gennem mange forhindringer og personlige udfordringer for at nå i sikkerhed. I andet bind er verdenskrigen brudt ud. Angreb fra tusinder af atommissiler og biologiske våben har ramt kloden rundt, og deltagerne fra computerspillet må gøre brug af deres opnåede viden for at klare sig gennem de første uger. Samtidig sidder Ruth trygt i sin bunker og planlægger sit næste træk.
Dansk science fiction med et råt, ligefremt sprog, mange dialoger og brug af engelske fraser undervejs. Der forekommer betegnelser, som kan virke indforståede i handingen, idet de ikke altid forklares for læseren. Der er voldsomhed og smæk på historien, og læsere af romaner om spilverdener og dystopisk krig vil være underholdt.
For mere science fiction om spilverdener og dystopisk verdenskrig læs fx Kimana Magars sidste sangMetro 2033 eller Metro 2033For mere science fiction om spilverdener og dystopisk verdenskrig læs fx Kimana Magars sidste sang eller .