Books / nonfiction / bibliografier

Fyn i krig : modstandskampen 1940-45


Description


Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer. - Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning. - Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur. - Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 3. Apr. 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. Apr. 2014

Potentielt mange historisk interesserede læsere til bøger om modstandskampen under 2. verdenskrig. Til opgavebrug fra og med folkeskolens ældste klasser.

Andreas Skov, der er historiker ved Odense Stadsarkiv, skriver den første samlende bog om modstandskampen 1940-45 ud fra et fynsk perspektiv. "Mit udgangspunkt har været at prøve at forstå, hvem modstandsfolkene var og ikke mindst, hvad deres bevæggrunde var for at træffe et så alvorligt valg som at yde aktiv modstand". Sådan beskriver AS meget rammende et vellykket fokus. For jeg sidder netop tilbage med en berigende oplevelse af gennem bogen at komme tæt på såvel personer som begivenheder i den dynamiske proces modstandskampen var. Skrivestilen er dokumentarisk og fængende. De forskellige politiske bevæggrunde for deltagelsen i modstandskampen kommer til orde i bogen, men forfatteren har naturligt nok et øget fokus på de odenseanske kommunisters modstandsorganisation, "dels fordi det var den, der udførte langt de fleste sabotager og likvideringer, dels fordi den hidtil har været stærkt underbelyst i historieskrivningen". Bogen bygger på rigt historisk kildemateriale og som et plus på mange samtaler med fynboer som selv oplevede besættelsen. Et brev fra 1980 mellem modstandskammerater afslutter passende en vellykket bog.

Ikke andet så omfattende om den fynske modstandskamp. Dog Jørgen Hæstrup i bind 9 af Odense bys historie.

For interesserede rent guf om modstandskampen. Et must ikke mindst på de fynske biblioteker.


Berlingske tidende

d. 1. May 2014

By

By

Bent Blüdnikow

d. 1. May 2014


Jyllands-posten

d. 25. Apr. 2014

By

By

Bent Jensen

d. 25. Apr. 2014


Weekendavisen

d. 13. June 2014

By

By

Claus Bundgaard Christensen

d. 13. June 2014


Fynske årbøger

2014

By

By

Erik Kulavig

2014