Books / nonfiction for children / håndbøger

Fysik/kemi


Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Erik Damskier

2006

I serien Gyldendals små opslagsbøger er hidtil udkommet tre bind om dansk sprog og et om matematik og nu også et bind om fysik og kemi. Det består af godt 50 leksikonartikler med illustrationer om hver sit område inden for fysik eller kemi. Artiklerne er af varierende længde fra to til syv sider opstillet i alfabetisk orden. Som et tilfældigt eksempel kan nævnes artiklen om lys. Den behandler lysets grundegenskaber, brydning (refraktion), refleksion, hastighed, måling, synligt lys og fotoelektrisk effekt. Dertil tre tegninger og tre tabeller på i alt fire sider. Bogen har en indholdsfortegnelse og et omfattende register, og er nem at finde rundt i. Det er ikke en lærebog. Man skal kende begreber og fænomener i forvejen for at få udbytte af bogen. Den er velegnet som grundlag for repetition før en prøve i folkeskolen, men også brugbar for voksne, hvis kundskaber er blevet lidt rustne. Jeg fik en del aha-oplevelser undervejs i læsningen. Af lignende bøger findes Fysik og kemi leksikon af B. Østergaard Pedersen fra 2006 og Hvad enhver dansker bør vide fra 2005 med uddrag fra Den store danske encyklopædi. Den første henvender sig også til undervisningssektoren, mens den anden er for voksne.


Folkeskolen

Årg. 124, nr. 13 (2007)

By

By

Gunnar L. Clausen

Årg. 124, nr. 13 (2007)