Games / computergames

Galactic Taz ball


Description


Actionspil. Den tasmanske djævel, Taz, skal redde Jorden - intet mindre. Marsmanden Marvin er ved at stjæle stykker af Jorden, som han vil bruge til at forskønne Mars med. Så mens Jorden bid for bid stiger til himmels, skal Taz forpurre Marvins planer - uden at falde ned!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Jan. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 4. Jan. 2011

Nintendo DS. Den gryntende tasmanske djævel Taz, som er kendt fra tegnefilmene Looney tunes, er hovedpersonen i dette actionspil for de 6 til 10-årige. Sværhedsgraden er tilpas, men der er svære passager. I dette spil kan man dog springe et lille stykke frem, hvis man er død samme sted tre gange i træk. En god feature! Spillet har menuer på engelsk, men historien fortælles via ordløse animationer mellem banerne. Dansk manual. PEGI: 3.

Den tasmanske djævel, Taz, skal redde Jorden - intet mindre. Marsmanden Marvin er ved at stjæle stykker af Jorden, som han vil bruge til at forskønne Mars med. Så mens Jorden bid for bid stiger til himmels, skal Taz forpurre Marvins planer - uden at falde ned! Styringen af Taz foregår ved at rulle med en grafisk kugle på DS'ens touchskærm. Det kræver noget øvelse med stylus'en, og nogle brugere vil nok takke nej allerede her. Taz kan desuden hoppe, smadre fjender og bevæge sig hurtigt som en lille hvirvelvind. Indimellem kommer Taz ned i maskinrummet på et rumskib. Her skifter perspektivet til 2D og man skal nu dirigere Taz ud af den mekaniske labyrint. Samlet set er gameplay varieret og sjovt. Grafikken er god. Taz ligner sig selv og er fint animeret - og historie-bidderne ligner tegnefilmenes sjove stil.

Kombinationen af 3D og 2D gameplay er ikke så almindeligt, men det er mest trackball-styringen som gør dette spil anderledes. Der findes et hav af gode 3D og 2D-spil til DS.

Både historie og grafik er udmærket, men jeg fandt den anderledes styring mere generende end en sjov idé. Alt i alt en positiv oplevelse, med et enkelt forbehold.