Dansk-pakistanske Ataf Kwajaha gi'r den stadig som stemmen fra gaden, der tager pulsen på det multikulturelle Danmark set fra en selvbestaltet perkers synsvinkel. Med linier som: <i>"Det' derfor de løber vildt rundt i gaderne/sætter ild til din bil og søndersmadrer facaderne/det' bare en reaktion ikk' et syndrom/men et symptom på frustration der bliver til aggression"</i> ("Blok-politik") går Ataf bag facaden og rapper om det Nørrebro som medierne kalder en "krigszone", mens det andre steder handler om at gå planken ud i stoffer og kriminalitet. I modsætning til 2005-albummet "Paraderne nede", som gav offentligheden indtrykket af en velintegreret indvandrer, er Ataf nu ganske forhippet på at få respekt fra sine egne. Det er rødderne på Blågårds Plads, han snakker til, og det fyger med perkerslang i de socialrealistiske fortællinger, side om side med letbenede crunk'n'b beats til dansegulvet. Den cocktail falder ikke altid ud til Atafs fordel, og det virker som om han selv er splittet i mellem den utilpassede indvandrerknægt og det officielle Danmarks anerkendelse. Når det er sagt, at Ataf stadig en vægtig stemme, ligesom "Galleri" indeholder flere, potentielle radiohits.
