En forbryder på flugt fra mafiaen, en ung kvinde og en rejse på de amerikanske landeveje. En rejse der ender i Galveston, Texas. Hårdkogt og brutal thriller der blander noir-genren med road movien. Ikke for børn!.
Vi er i New Orleans i 1988. Roy er lejemorder. Roy har muligvis lungekræft. Og for at gøre det hele endnu værre, så vil Roys chef slå Roy ihjel. Men Roy undslipper bagholdet og tager flugten sammen med en ung kvinde. Det umage par samler en lille pige op som viser sig at være kvindens datter og så begiver de sig mod Galveston i Texas. Her forsøger de at leve et liv under radaren, men fortiden truer med at dukke op. Genremæssigt er det neo-noir (antihelten, smøgerne, skæbnen, kvinden, regnen, skyggerne) der møder road movien, hvor rejsen, vejen, er en vigtig del af fortællingen. Baseret på romanen .
Hårdkogt, stemningsmættet og meget rørende film. Filmen rammer som et knytnæveslag, dialogerne er skarpe og billederne smukke. Desuden gør skuespillerne det fremragende. Filmen har også en poetisk nerve og det er en fornem filmatisering af Pizzolattos glimrende roman. Et fornemt eksempel på neo-noir og hvordan det amerikanske landskab og byerne, bruges som et nærmest mytisk bagtæppe. Desuden indeholder filmen brutale voldssekvenser der understøtter handlingen og stemningen.
To fremragende neo-noir film som DriveNo country for old men og No country for old menTo fremragende neo-noir film som Drive og .