Film / fiction / drama

Game change


Description


Den republikanske præsidentkandidat, 72-årige John McCain er i 2007 bagud i meningsmålingerne i forhold til sin konkurrent Barack Obama. Derfor vælger han en ung, kvindelig vicepræsidentkandidat. Sarah Palin har stjernekvalitet, men hun ved stort set intet om udenrigspolitik.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Nov. 2012

By

By

Ulrich Breuning

d. 30. Nov. 2012

Game change, 2012, handler om amerikansk politik i almindelighed og vicepræsidentkandidaten Sarah Palins rolle i særdeleshed. Filmen henvender sig til et politisk orienteret publikum med særlig interesse for spin og mediernes rolle i en valgkamp. Den kan formidles som både et skæbnedrama og en populær introduktion til livet i kulisserne bag den politiske facade.

Det ser sort ud for den republikanske præsidentkandidat i 2007. John McCain er bagud i meningsmålingerne i forhold til sin konkurrent Barack Obama. Der skal ske noget radikalt. Og det kunne være en ung, kvindelig vicepræsident, der kan komplementere den 72-årige krigsveteran. McCains kampagnestab når frem til Alaskas guvernør Sarah Palin. Den 42-årige mor til fem er charmerende og har stjernekvalitet. Men hun ved stort set intet om historie og udenrigspolitik. Denne tv-film er produceret forholdsvis tæt på begivenhederne og ikke som en dokumentar, men som en fiktion med kendte skuespillere (Julianne Moore portrætterer Sarah Palin). Der er dog indflettet dokumentariske optagelser, som giver de ikke så fjerne begivenheder en tilstræbt autenticitet.

Der findes en Hollywood-niche med lignende film om politiske kandidater, for eksempel fiktionerne "Stem på McKay", 1972 og Præsidentkandidaten, 1998. Samt dokumentarfilmene "Primary", 1960 og "The war room", 1993 om henholdsvis John F. Kennedys og Bill Clintons kampagner.

Bestemt interessant og seværdig, men for tæt på begivenhederne til at komme med overraskende nyt.